Danish Fight Night - Dansborghallen Danish Fight Night - Dansborghallen

Lørdag d. 31. maj kl. 19:00
Dansborghallen
Dørene åbner kl 18:00

Bettina Palle og Danish Fight Night rykker ind i Dansborghallen den 31. maj
 
Dansborghallen i Hvidovre danner rammen om næste store boksegalla under Danish Fight Night, når promotor Bettina Palle inviterer til stævne lørdag den 31. maj.
 
Arrangementet afholdes denne gang i samarbejde med Hvidovre Bokseklub og vil – foruden de professionelle opgør – også inkludere olympisk boksning, hvilket åbner døren for både etablerede navne og fremadstormende amatørtalenter.
 
»Vi er klar med endnu et stævne i Storkøbenhavn, hvor vi kombinerer professionel og olympisk boksning. Det giver både publikum en varieret og spændende oplevelse og samtidig unge boksere værdifuld erfaring i ringen. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at bidrage til udviklingen af dansk boksning,« siger Bettina Palle, der sidste år kunne fejre sit 25-års jubilæum som boksepromotor.
 
Stævnet bliver det første efter den succesfulde galla i marts på Scandic Sluseholmen, hvor Hamza Hussein sikrede sig WBC International Silver-titlen i cruiservægt og efterfølgende blev optaget på WBC’s verdensrangliste. Hverken Hussein eller sværvægteren Mathias Hansen – som døjer med en skade – deltager dog i det kommende stævne.
 
Til gengæld er flere spændende profiler klar. Blandt dem sværvægteren Nikolay Piddubnyy, der oprindeligt kommer fra Odessa i Ukraine, men siden 2017 har boet i Danmark og repræsenteret Lindholm Bokseklub. Han bokser sin tredje professionelle kamp.
 
Den svenske knockout-specialist Genti Morina – tidligere dobbelt svensk og nordisk mester – vender tilbage til ringen efter en imponerende debut i 2023, hvor han vandt på knockout i Frederiksberg Hallerne.
 
Danske Thorbjørn Boudigaard er også tilbage i Danish Fight Night. Den 24-årige sværvægter har vundet 5 af sine 7 kampe – alle på knockout – og har tidligere vist sig som et spændende navn i stævneserien.
 
Hos kvinderne er Sofie Rosshaug klar til sin tredje professionelle kamp. Den 21-årige fluevægter fra Hillerød – med base i Gilleleje Bokseklub – kommer med en sejr i bagagen fra november, hvor hun sikrede danskerrevanche mod serbiske Snezana Siljkovic.
 
Endnu et stort talent på plakaten er Rasmus Mikkelsen fra Aarhus. Den ubesejrede 23-årige super-letvægter bokser sin tredje professionelle kamp og har allerede vist prøver på sit potentiale.
 
Ud over de professionelle opgør får publikum også mulighed for at opleve spændende kampe i olympisk boksning (3 x 3 minutter), hvor Hvidovre Bokseklub og andre danske klubber stiller med lovende talenter.
 

Praktisk information:
📅 Dato: Lørdag den 31. maj 2025
🕔 Dørene åbner: Kl. 18.00
🥊 Event start: Kl. 19.00
 Event slut: Kl. 23.00 

OBS:
Ingen banderelateret beklædning tilladt.

📍 Adresse:
Dansborghallen

Sollentuna Alle 2, 2650 Hvidovre

Billetter:
Billetten kan vises både på papir og telefon. 

HVIS DU IKKE KAN VÆRE DER - SÅ STREAMER VI LIVE PÅ: live.fightsport.dk

 

1. Antal billetter


2. Billettype


3. Placering


Fightsport_aarskort_boks_BANNER 1080X1080.png